Kerneopgaver

 

I Idrætsbørnehaven Bellevue er omsorg og tryghed to vigtige kerneopgaver.

 

Det er vigtigt for et barn, at det føler sig trygt og får omsorg, da det er altafgørende for barnets udvikling, dannelse og læring. For at skabe tryghed og omsorg har vi et stort fokus på kommunikation og guidning gennem pædagogisk idræt. 


Når vi refererer til guidning og kommunikation er det med henblik på nonverbal/verbal kommunikation, kropssprog, øjenhøjde, nærvær, tydelighed, ligeværdighed, ro, forudsigelighed osv. 

 

Når vi bruger pædagogisk idræt som metode, er det bl.a. med henblik på at se det hele barn ud fra de 4 fokuspunkter – fysisk, psykisk, kognitiv og social.