Vi tror på pædagogisk idræt

-       At bevare og videreudvikle barnets bevægelsesglæde

-       At styrke barnets selvværd og selvtillid

-       At udvikle barnets sprog, sanser, fantasi, sociale og kreative kompetencer

-       At styrke barnets evne til koncentration og læring

-       At kvalificere barnet til et sundt og aktivt liv

 

Pædagogisk idræt tager udgangspunkt i en fænomenologisk læringsforståelse, der sætter kroppen i centrum for al erkendelse og udvikling via prærefleksiv sansning og erfaring med omverdens fænomener. Via disse sansninger og erfaringer udvikles barnets bevidsthed.

 

Barnet har en medfødt bevægelsesglæde, og det er vigtigt, at barnet bevarer glæden ved bevægelse og fysisk aktivitet hele livet. Barnet lærer gennem kroppen, og derfor skal kroppen sættes i centrum. Barnets selvværd og selvtillid stimuleres via oplevelser med kroppen. I bevægelse lærer barnet at samarbejde, løse konflikter og mestre konkurrence. Bevægelse og fysisk aktivitet styrker hjerte, muskler, knogler, sener og ledbånd. Via idrætspædagogiske læringsmiljøer udvikles derudover bl.a. sprog, sanser, begreber, fantasi, kreativitet og kommunikationsevner, som gør barnet klar til livets mange udfordringer.

 

Barnet oplever verden igennem kroppen. Det oplever og udforsker verdens muligheder og grænser via kroppen. Ved at have fokus på kroppen udvikles barnet i sin helhed.

 

Formålet med at integrere pædagogisk idræt i pædagogikken er at skabe en kultur, hvor læring foregår via hele kroppen, og hvor bevægelsesglæden er omdrejningspunktet.

 

Pædagogisk idræt indgår som en integreret del af arbejdet med temaerne i den pædagogiske læreplan, og derved understøtter pædagogisk idræt de pædagogiske mål samt bliver vores middel og metode i det pædagogiske arbejde.

 

Et fælles grundlag for os er pædagogisk idræt, hvilket betyder, at vi har et fælles værdigrundlag og et fælles sprog. Vi er bevidste om, at vi er kropslige rollemodeller og går forrest ved at igangsætte pædagogiske idræts læringsmiljøer, hvor alle børn har mulighed for at deltage på egne præmisser. 

 

En forudsætning for, at barnet kan være i bevægelse er, at personalet er i stand til at skabe rammerne såvel indendørs som udendørs til alsidig bevægelse. I Idrætsbørnehaven Bellevue er rummene ikke fastlåst i bestemte løsninger i forhold til en konkret aktivitet. Der er plads til at ændre på indretningen med henblik på nye ideer. Det er med til at inspirere og motivere barnet til bevægelse, idræt og leg.

 

I de planlagte læringsmiljøer sættes kroppen i fokus i alle handlinger. Personalet ved, at barnet lærer og husker gennem kroppen og derfor skal udfordres til, at kunne beherske og erfare, og derved få overskud til erfaringsdannelse. Formålet med at arbejde med pædagogisk idræt er, at skabe en kultur, hvor læring foregår gennem læringsmiljøer, og hvor bevægelsesglæden er omdrejningspunktet.

 

Pædagogisk idræt tager udgangspunkt i idræt, leg og bevægelse som middel til at opnå et pædagogisk mål. (Citat: Grethe Sandholm fra VIA, UC, Århus og DIF).

Leg har en høj prioritet i pædagogik idræt. Barnet udforsker og eksperimenterer, og barnet udvikler sig derved og henter næring til læring. Leg er for os: grundlege, parallelle lege, rollelege og regellege.

 

Bevægelse opøver børnenes færdigheder, efterligner og øger deres kropslige mestring. Bevægelse er for os grundmotorik, sanseintegration, koordination, rytmik og motorisk udfoldelse.

 

Idræt er der, hvor barnet øver sig, deltager i aktiviteter, eller selv leger. Det styrker, træner, stimulerer og lærer barnet om dets krop. Idræt er når barnet er i bevægelse i struktureret form med rammer, regler og socialt samvær, heraf bevægelseslege, konkurrencer og kamplege.

 

Det formelle og uformelle rum:I den pædagogiske idræts praksis vægter vi de fysiske rammer højt, da det er en forudsætning for at idræt, leg og bevægelse kan foregå hele tiden og overalt, såvel ude som inde.

 

I det formelle rum er det personalet der bevidst igangsætter forskellige former for leg og bevægelse for at styrke barnets udvikling, dannelse og færdigheder. Her er leg og bevægelse et middel til at nå målet. Personalet kan her iagttage og reflektere over praksis med børnene for netop at kunne tilrettelægge det videre forløb. Her er de voksne rollemodeller.

 

Det uformelle rum tager udgangspunkt i barnets egen bevægelseskultur, hvor barnet impulsivt tager initiativ til leg og bevægelse både individuelt og socialt, dvs. legen og bevægelsen er et mål i sig selv. Personalet har her mulighed for at iagttage det enkelte barns bevægelsesmønstre og færdigheder; fysisk, psykisk, kognitivt og socialt, hvilket giver personalet en viden om barnets aktuelle udviklingszone.

 

Barn til barn, barn til voksen og voksen til barn relationerne kan foregå i både det formelle og det uformelle rum, hvilket åbner for et utal af muligheder for udviklingen af barnet i sin helhed.

 

Pædagogisk bagdør som metode i pædagogisk idræt:I de pædagogisk tilrettelagte læringsmiljøer skal der være plads til alle, både den enkelte og gruppen. Her er det vigtigt, at det pædagogiske personale anerkender på hvilket niveau, det enkelte barn kan være med, ved at skabe flere deltagelsesmuligheder i aktiviteten. Barnet skal have mulighed for ro og tid for at blive motiveret til at deltage i aktiviteten.

 

 

Det betyder blandt andet, at barnet ikke skal være alene eller stå alene, og at det altid kan bakke ud af aktiviteten, uden at det ødelægger noget for selve legen. Ved at justere rammer og regler sikrer det pædagogiske personale alles deltagelse, så alle børn oplever glæde og udfordringer.