Solpolitik
Den overordnede solpolitik skal sikre, at alle børn og medarbejdere bliver beskyttet mod den skadelige ultraviolette stråling fra solen, når UV-indekset er på 3 eller derover. Det er bedst at kombinere forskellige typer af solbeskyttelse, når UV-strålingen midt på dagen er på sit højeste.
At give børn gode solvaner og dermed undgå solskoldning.
Medarbejderne er opmærksomme, og tager de nødvendige initiativer til at sikre skygge, når det er nødvendigt i forhold til alle aktiviteter, der laves med børnene.
Medarbejderne er opmærksomme på at opfordre børnene til at søge skygge, når dette skønnes nødvendigt.
Påklædning
Det er vigtigt, at børnene er hensigtsmæssigt klædt på til at opholde sig ude i solen.
Solhat (hat med stor skygge) og løst tøj der dækker på udsatte steder, bør være en del af det tøj børnene har til rådighed i løbet af en solrig dag.
HUSK Solcreme hjemmefra
Børnene skal smøres ind i minimum solfaktor 30/50, inden de går ud. Som udgangspunkt er det forældrenes ansvar at sikre, at børnene er smurt ind hjemmefra. I sommerperioden bliver børnene smurt ind i solcreme over middag i idrætsbørnehaven.
Information om solbeskyttelse
Medarbejderne skal holde sig orienteret om den udvikling og viden, der er på området, og gøre brug af denne viden i den daglige praksis. Medarbejderne deler deres viden med forældrene og rådgiver om solbeskyttelse, hvor og når det skønnes nødvendig. Yderligere oplysninger kan findes på www.skrunedforsolen.dk