Syge børn politik

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning for at hjælpe med afklaring af spørgsmål vedr. sygebørn. Sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og der kan opstå tvivlstilfælde og mange spørgsmål. 

 

Det overordnede formål med vejledningen er at begrænse udbredelsen af smitsomme sygdomme i daginstitutioner og skoler m.v. 

 

Institutioner og sundhedsvæsen skal overholde gældende regler, men forudsætningen for, at sygdomme kan undgås i videst muligt omfang, er god hygiejne, og at forældrene holder børnene hjemme, når de er syge. 

 

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk under Smitsomme sygdomme hos børn findes supplerende materiale til vejledningen, herunder informationsskrivelser om hver enkelt sygdom der kan benyttes ved opslag i institutionen. 

 

Hvornår må et barn komme i institution?

En hovedregel er, at syge børn og personale ikke må komme i institutionen, og at et barn/personale med en smitsom sygdom først må komme igen, når det ikke længere smitter. 

 

For at være i institutionen skal barnet være rask og kunne deltage i de aktiviteter det plejer uden at kræve særlig pasning. 

Er barnet rask eller syg?

Det kan specielt for børns vedkommende af og til være svært at afgøre, om de er syge eller raske, og ofte må man foretage et skøn. Barnet er rask, når det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal fx kunne lege ude og tage med på udflugt. 

 

Hvis et barn kommer i institution uden at være helt rask har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god idé at lade barnet blive hjemme i mindst 1 dag efter, at det er blevet feberfrit. 

 

Barnet er sygt, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er specifikke tegn på sygdom. Læs om tegn på smitsom sygdom.

 

Hvis personalet er i tvivl, kan den kommunale sundhedstjeneste kontaktes. 

 

Forældre kan kontakte egen læge. 

 

Ved fortsat tvivl kan den kommunale sundhedstjeneste kontakte embedslægeinstitutionen, 

der træffer afgørelse, om barnet kan modtages i institution. Ved de alvorlige sygdomme træffer 

embedslægen afgørelsen. 

 

Tegn på smitsom sygdom

Der kan være mange forskellige tegn, der giver mistanke om, at et barn har en smitsom sygdom: 

 

-       Almene symptomer 

 

-       Specifikke symptomer, afhængigt af sygdommens art 

 

-       Feber

Almene symptomer 

Når et barn er ved at blive syg, bliver det ofte mat, pylret, uroligt eller grædende. Små børn kan undertiden klage over ondt i maven eller kaste op, selv om det ikke drejer sig om en sygdom i maven. 

Specifikke symptomer 

Ud over almene symptomer kan der være mere specifikke symptomer ved de forskellige sygdomme. Der kan fx opstå snue, hoste, øjenbetændelse med pusflåd, påvirket vejrtrækning eller udslæt. Opkastning og diarré er ofte tegn på mave-tarm-infektioner, men kan som nævnt ovenfor også være tegn på andre sygdomme.

Barnet må først komme i institutionen igen efter 24 timers feberfri eller 48 timer efter diarré/opkast.

Sygt barn i institutionen 

Hvis et barn er syg, eller der er mistanke om sygdom, har personalet pligt til at: 

 

-       Kontakte forældrene med henblik på, at de snarest skal hente barnet hjem 

        om nødvendigt at holde barnet adskilt fra de andre børn, men fortsat holde barnet

        under opsyn. Selv et tilsyneladende fredeligt sygdomstilfælde kan i enkelte tilfælde

        hurtigt udvikle sig i alvorlig retning. 

 

-       Medicingivning bør så vidt muligt foregå i hjemmet. 

 

-       Diarré og opkastning (mave-tarm-infektioner) 

 

Ved diarré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer inden for ét døgn. 

 

For at man kan tale om diarré, skal der være sket en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til barnets sædvanlige afføringsmønster. Diarré kan skyldes infektioner med virus, bakterier eller parasitter. Diarré ses også ved nogle forgiftninger eller som ledsagesymptom ved andre infektioner. 

 

Mavesmerter, opkastning og diarré kan også skyldes andre lidelser i maven. 

 

Behandling: Det er vigtigt, at barnet drikker rigeligt for at undgå væsketab, som er særlig udtalt, hvis der også er opkastning eller feber. Kun i sjældne tilfælde er der grund til at give medicin for maveinfektioner, og i så fald skal det være lægeordineret. 

 

 

Forholdsregler ved sygdomstilfælde: 

Lægen kontaktes: 

 

-       hvis det drejer sig om et spædbarn 

 

-       hvis der er blodig afføring eller tegn på smerter i maven 

 

-       hvis barnet er sløvt og fraværende 

 

-       hvis barnet kun drikker ganske lidt, eller hvis barnet har ingen eller få våde bleer 

 

Ved visse diarrésygdomme og ophobede tilfælde kan embedslægen foranledige, at barnet først må komme i institution, når personen, udover at være blevet rask, har fået testet afføringen negativ (i to prøver). 

 

Barnet må komme i institution, når barnet er rask og afføringen er normal. Der anbefales dog 2 dage hjemme, efter at diarré og opkast er ophørt. 

 

Håndhygiejne er håndvask med vand og sæbe, og derefter hånddesinfektion med håndsprit, samt korrekt anvendelse af handsker.

 

I Idrætsbørnehaven Bellevue vil vi følge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen.